Termiske inspektioner

Varetage din virksomheds termiske inspektioner

RotorCam har også mulighed for at varetage din virksomheds termiske inspektioner. Den termiske funktion kan med fordel bruges til at optimere arbejdsprocesserne inden for en bred vifte af industrier – lige fra bygningsindustrien til landbrugsindustrien.

Bygnings- og renoveringsprojekter

Vores drone bliver monteret med et termografisk kamera, som gør det muligt at aflæse varmeafledning fra huse og fjernvarmerør. Dronen kan nemt termografere bygningen fra alle vinkler og højder, og bridrager dermed til detaljerig data, der kan anvendes til at danne sig et overblik over nettets tilstand. Når først eventuelle varmeudslip er kortlagt, kan man på baggrund af en professionel vurdering afgøre om der er fejl, der kræver en akut indsats. Dette kan blandt andet være utætheder, kuldebroer eller bygningsdele, der mangler isolering. De termiske inspektioner foretaget af en drone kan på den måde bruges til at vurdere bygningens energitilstand, samt bruges som beslutningsgrundlag til fremtidige renoveringer.

Termiske inspektioner af bygnings- og renoveringsprojekter
Termiske inspektioner af landbrug

Landbrug

Den samme termiske funktion kan med fordel bruges til at inspicere marker, da den effektivt kan danne et overblik over afgrøderens tilstand. Dette gør det muligt for landmanden at reagere hurtigt, hvis hans marker bliver ramt af tørkestres, plantesygdomme, eller insekter. Yderligere kan de termiske inspektioner frembringe valide ukrudtskort, som gør det muligt at målrette sprøjtningen udelukkende til de steder på marken, der er ramt af ukrudt. Dette er med til at fremme produktiviteten samtidig med at det forbedrer landbrugets miljøprofil. Yderligere er det muligt ved hjælp af termiske inspektioner at identificere de områder på marken, hvor afgrøderne er underernærede, så landmanden kan planlægge sin vanding og gødning mere effektivt. På den måde opnås en besparelse på gødning uden at man behøver at gå på kompromis med afgrødernes sundhed.

Sidst men ikke mindst kan de termiske inspektioner med fordel bruges til at opspore vilde dyr, der gemmer sig i de høje afgrøder, så man undgår at påkøre disse i forbindelse med høst. Disse påkørsler kan have alvorlige konsekvenser for både dyret såvel som landmanden, og er derfor vigtige at undgå. Udover den psykiske problemstilling, der er forbundet med at påkøre et dyr, kan dette også have praktiske konsekvenser for produktionen. For i tilfælde af, at den resulterende høst skal anvendes som fodring til bestanden, er der stor risiko for smittefare.

Du er altid velkommen til at tage kontakt

Udfyld nedenstående kontaktformular, så vender jeg tilbage hurtigst muligt.

RotorCam.dk

Email: sj@rotorcam.dk
Tlf: 23 86 04 42
CVR: 25 23 14 06